Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har allerede fået to næser. Kan han overleve en tredje?
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Jeppe Kofod (S) har kun været udenrigsminister i to år, men har allerede fået samlet lige så mange såkaldte “næser” – en særligt hård irettesættelse tildelt af et folketingsflertal – sammen.
Kofod fik først en næse i en skandalesag om ubrugelige respiratorer, der blev sendt til Italien under coronakrisens begyndelse, og siden fik han og regeringen endnu en for at tilbageholde oplysninger for Folketinget i sagen om danske børn i syriske fangelejre.
I disse dage er Kofod igen under heftig kritik, og det får Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, til at stille et centralt spørgsmål: kan udenrigsministeren overleve endnu en næse?
Årsagen til den aktuelle kritik af Jeppe Kofod er hans svigt i den verserende Afghanistan-krise, hvor Danmark endnu ikke har fået evakueret alle ud af det nu Taliban-kontrollerede land.
Mens evakueringerne står på, bliver Kofod ikke væltet, vurderer Bent Winther. Men når regeringens mislykkede håndtering af Afghanistan-krisen med al sandsynlighed skal undersøges, kan det straks blive langt mere farligt for udenrigsministeren, vurderer han.
Ifølge Bent Winther vil en lang række andre forhold end blot en kulegravning af Afghanistan-håndteringen være med til at afgøre Kofods skæbne:
– Spørgsmålet er, hvor hårdt regeringens støttepartier tør gå til Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen i den aktuelle sag. Det afhænger af mange ting. Hvad kan de få til gengæld for at frede ham? Hvad viser en kulegravning af forløbet? Og hvordan er klimaet og styrkeforholdet mellem Socialdemokratiet og det parlamentariske grundlag i det hele taget?
Winther hæfter sig dog ved, at ikke alene oppositionen, men også støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre beskriver sagen som “meget alvorlig”.
Dertil kommer, at flere partier, også fra regeringens parlamentariske grundlag, henover sommeren pressede på for at få evakueringsplaner på plads. Disse opfordringer blev dog ignoreret af Jeppe Kofod og den øvrige socialdemokratiske regering.
