Børnelæger slår alarm: Langt flere børn indlagt efter selvmordsforsøg

Foto: Unsplash
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

”Det er et symptom på en generel mistrivsel blandt børn og unge i Danmark og et udtryk for den utryghed og uforudsigelighed, der er kommet ind i deres liv under coronanedlukningen”.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Sådan lyder det fra overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital Klaus Birkelund Johansen, som også er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

På BørneUngeAfdelingen hos Rigshospitalet er der inden for de seneste en til to måneder blevet indlagt en ”håndfuld” unge under 18 år med svær forgiftning og akut leversvigt, efter at de har indtaget større mængder piller i et forsøg på at tage deres eget liv.

De unge kommer fra hele landet, da de er så hårdt medtagne, at de har behov for specialisthjælp, som kun er tilgængelig på Rigshospitalet.

Indlæggelserne af unge med leversvigt efter selvmordsforsøg er langt flere end normalt, beretter Berlingske.

Dog ønsker Rigshospitalet ikke at oplyse det præcise antal af indlæggelser af hensyn til de pågældende unge.

Også i Region Midtjylland oplever hospitalerne flere unge, der efter et selvmordsforsøg må indlægges til behandling af forgiftning som følge af indtagelse af store mængder paracetamol.

Dog uden, at det har udviklet sig til alvorlige leverskader, at det kræver specialisthjælp på Rigshospitalet.

I Region Midtjylland er indlæggelserne af unge med paracetamolforgiftning steget med 50% flere siden perioden før corona. Under coronaepidemien har der været cirka 20 indlagte om måneden, oplyser Klaus Birkelund Johansen.

Han er en af de børnelæger, som mener, at den skræmmende udvikling kan være forbundet med coronanedlukningen.

– Det er et symptom på en generel mistrivsel blandt børn og unge i Danmark og et udtryk for den utryghed og uforudsigelighed, der er kommet ind i deres liv under coronanedlukningen, siger han.

Indlæggelserne klassificeres som selvmordsforsøg, men Klaus Birkelund Johansen vurderer også, at det i flere tilfælde handler om at gøre opmærksom på mistrivsel.

Undersøgelser peger nemlig på tydelige problemer med mistrivsel blandt unge under nedlukningen.

I den seneste undersøgelse fra det såkaldte HOPE-projekt fremgår det, at det er de unge, som har følt sig mest ensomme og stressede.

Tæt på 40 procent af de adspurgte mellem 18 og 34 år tilkendegiver, at de har følt sig ensomme, og næsten halvdelen føler sig stressede – hvilket er betydeligt flere end blandt dem fra 35 år og opefter.

– At være ung handler i høj grad om at etablere nye relationer. Det er hér, de sociale behov er størst. Man møder hele tiden nye mennesker på studie og job, finder kæreste og stifter familie.

– Det liv er blevet påvirket, og derfor har pandemien ramt de unge særligt hårdt, siger Michael Bang Petersen, der er leder af HOPE-projektet på Aarhus Universitet.

Han påpeger samtidig, at pandemien kommer som en ekstra byrde for en gruppe af unge, der i forvejen viste tegn på mistrivsel.

Iøjnefaldende er det også, at niveauet for ensomhed og stress er højere i år end under nedlukningen sidste forår. Dette fremgår af HOPE-rapporten fra april.

– Jo længere en stressfaktor er til stede, jo mere påvirker det ens mentale helbred.

– Det har virkelig stået på længe her i anden omgang, hvor de første stramninger blev indført i august, og hvor man først nu begynder at lempe for eksempel på de videregående uddannelser og gymnasierne, forklarer han.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.