Dansk malingkoncern vækster under lockdown

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Den danske malingkoncern Hempel har haft fremgang i 2020.

Omsætningen er sidste år steget med 3,2 procent til 11,5 milliarder kroner. Det fremgår af årsregnskabet for Hempel, der målt på omsætning er blandt de 50 største virksomheder i Danmark.

Hempel har haft fremgang inden for salget af skibsmaling, men har også nydt godt af, at flere har tid til at male huset under corona, hvilket særligt har hjulpet på salget i Tyskland og Storbritannien.

– Jeg er meget tilfreds med vores præstation sidste år, hvor vi formåede at levere et stærkt resultat til trods for covid-19, siger administrerende direktør Lars Petersson i en kommentar til regnskabet.

– Vi har nu opnået organisk vækst i seks kvartaler i træk og samtidig været i stand til at reducere vores gæld yderligere. Det stiller os i en stærk position for de kommende år, siger han.

Trods et højere salg er overskuddet faldet med 16 procent til 320 millioner kroner. Det skyldes blandt andet finansposter.

Hempel har sat som målsætning at fordoble salget frem mod 2025. Det skal et nyligt opkøb af virksomheden Wattyl hjælpe med til.

Wattyl er en af Australien og New Zealands førende producenter af maling til huse og industrien. Wattyl har knap 100 butikker i de to lande.

Handlen blev annonceret i februar, men mangler at blive godkendt af diverse myndigheder. Handlen ventes at falde på plads inden udgangen af marts.

Hempel havde ved udgangen af sidste år 6100 ansatte. Wattyl har 750 ansatte. Hempel er ejet af Hempel Fonden.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.