Endnu et søm i Trine Bramsens kiste: Afslørende mails undergraver hendes forklaring i Afghanistan-skandale

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Interne mails undergraver forsvarsminister Trine Bramsens forklaring.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Da Kabul faldt til Taliban den 15. august, og Danmark skulle håndtere en historisk svær og farlig evakuering, var forsvarsminister Trine Bramsen (S) på Ærø. 

Samme weekend nåede hun også at tage til koncert på Fyn med statsminister Mette Frederiksen (S), og det har affødt massiv kritik, at forsvarsministeren på denne måde svigtede sit ansvar midt i en så alvorlig krisesituation.

Hidtil har hun undskyldt sit Ærø-visit med, at hun var på øen i embeds medfør, angiveligt for at varetage Forsvarets interesser. Men nu sår interne mails, som B.T. har fået aktindsigt i, alvorlig tvivl om Trine Bramsens forklaring.

Selv har forsvarsministeren sagt, at hun besøgte det lokale marinehjemmeværn og navigationsskolen på Ærø.

Interne mails undergraver Trine Bramsens forklaring

I virkeligheden, afslører de interne mails, udnyttede hun dog blot Marinehjemmeværnet til at få et lift fra sit hus på Thurø og til Ærø, hvor hun mødtes med en partifælle for at føre kommunalvalgkamp.

Mailene, som B.T. har fået aktindsigt i, viser hvordan Trine Bramsens særlige rådgiver satte en aftale op med lokale, socialdemokratiske borgmester Ole Wej Petersen. Her fremgår det også helt åbent, at der er tale om et besøg med fokus på kommunalvalgkamp, og at Marinehjemmeværnet blot skal give forsvarsministeren et lift.

Der er langt fra denne virkelighed og til den forklaring, som forsvarsminister Trine Bramsen gav til danskerne i de hektiske dage efter Kabuls fald.

Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, er rystet og mener, at ministeren har ført danskerne bag lyset.

Læs mere om det her.

Intet svar fra Bramsen selv

B.T. har forsøgt at få Trine Bramsen til at kommentere på afsløringen.

Avisen har ikke fået nogen kommentar fra ministeren selv, men har dog fået et teknisk, skriftligt svar samt nogle vedlagte dokumenter fra Forsvarsministeriets presseenhed.

– Forsvarsministeriet har siden oktober 2020 planlagt på et besøg ved Marinehjemmeværnet i Svendborg. Det sker på baggrund af invitation fra Marinehjemmeværnet.

Af de vedlagte dokumenter fremgår det, at Marinehjemmeværnet har korresponderet med Forsvarsministeriet om besøget. 

Her skriver de bl.a:

– (…) Ministeren sejler med MHV 810 LUNA. Således kan hun tale med besætningen om bord og se ”sin” ø udefra. Hun kan hentes og afsættes i gummibåd så tiden passer ministeren. Folk kender jo hinanden i Svendborg så jeg har hørt, at ministeren har et planlagt møde med borgmesteren på Ærø om morgenen, søndag den 15. aug (…) Hvis rygterne taler sandt, kan flotillen tilbyde, at sejle ministeren fra Svendborg til Ærø om morgenen med ankomst til planlagt tid.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.