Heunicke: “Vi kommer til at lempe meget, meget, meget betragteligt”

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger før genåbningsforhandlinger onsdag, at der vil blive lempet “meget betragteligt” i den næste fase.

– Vi står et fantastisk sted. Det er denne dag, vi har ventet på i mange måneder. Kæmpe ros til danskerne. Vi har et lavt kontakttal, vi har få indlagte, og vi har en smitte, der er fuldstændig under kontrol.

– Vi har kæmpe opbakning i forhold til vores vaccination, og vi har en sæsoneffekt, som vi nu kan begynde at se for alvor.

– Vi kommer til at lempe meget, meget, meget betragteligt, siger Heunicke.

Han nævner ikke konkrete steder, hvor man kan lempe. Men han siger, at det skal ske “så hurtigt som muligt”, fordi “vi har nogle meget, meget gode tal, og derfor kan vi lempe”.

Heunicke forventer en sommer på “et helt andet niveau” med langt færre restriktioner og langt mindre indgribende på danskernes hverdag, end det der gælder nu.

Han vil ikke svare på, om det eksempelvis betyder mundbindets endegyldige farvel.

– I har en minister, der er meget positiv, og vi har alle sammen kæmpet og knoklet for at stå præcist her, og det er et fremragende sted at stå på vej ind i sommerferien, siger Heunicke.

På dagsordenen til forhandlingerne er også udfasningen af coronapasset. Det forholdt ministeren sig ikke til, inden han smuttede ind til forhandlinger i Justitsministeriet, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) er vært.

Forud for forhandlingerne meddelte både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at de forventer et samfund tilbage til det normale meget snart.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen bakker op om meldingerne fra sine kolleger i blå blok.

– Nu må det stoppe det her pjat. Vi skal væk med restriktionerne nu, siger han før forhandlingerne.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har ikke så travlt.

– Jeg synes ikke helt, at vi kan komme tilbage til normalen nu. Der er stadig mange, der ikke er vaccineret endnu.

– Men jeg er villig til at kigge på lempelser, siger hun.

Olsen Dyhr henviser til, at mundbindet eksempelvis kan fjernes på plejehjem, hvor de ældre og personalet er vaccineret. Coronapasset skal ikke skrottes endnu, mener SF’s formand.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.