Indblik mener: Afskaf mundbindskravet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Danskerne skal ikke tvinges til at bære mundbind, skriver chefredaktør Claes Theilgaard i denne leder.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Mundbind er ved at blive en del af hverdagen. 
Fra at have været et lidt kuriøst element i starten af coronakrisen, er de nu blevet næsten allestedsnærværende, efter regeringen i løbet af sommeren sidste år indførte et påbud om at bære mundbind i offentlig transport.
Siden er påbuddet blevet udvidet gang på gang, så det bl.a. skal bæres i butikker og på skoler, og efterhånden kan man også se folk, der går med dem udenfor på gaden.
Mundbind er ved at blive en “ny normal”. Det skal vi ikke acceptere.
Dels er det et indgreb i den personlige frihed, at vi tvinges med at gå med mundbind. 
Danskerne bør gå med mundbind, hvis de ønsker det og finder det fornuftigt. Men de bør også – helt uden bødestraf og lignende – kunne fravælge mundbindet, hvis de finder det bedst.
Det bør ens eget valg at gå med mundbind – ikke noget, som staten påtvinger en.
Derudover er grundlaget for mundbindskravet aldeles tvivlsomt. 
Det store danske mundbindsstudie “DANMASK-19” kunne ikke finde klare beviser for, at bærere af mundbind er bedre beskyttede mod coronasmitte end dem, der går frit rundt.
Og så er det en offentligt kendt hemmelighed, at politikerne også ser en opdragende effekt i mundbindet. Ja, det er endda skrevet ind i den nye epidemilov, som vi her på Indblik har kunne berette.
Mange vil sikkert finde det fint og godt, at staten med mundbindskravet sender en konstant påmindelse om, at en virus er i omløb og at diverse andre anbefalinger, påbud og restriktioner derfor skal overholdes.
Men i et frit samfund som det danske er det ikke en statsopgave at opdrage borgerne ved med tvang at iklæde dem de rette beklædningsgenstande.
I øvrigt er mundbindskravet et udslag af den generelle mangel på proportioner, der præger coronahåndteringen. Effekten af et bredt mundbindskrav er nemlig forsvindende lille
Mange tusinde, hvis ikke titusinde, danskere skal gå med mundbind helt korrekt i en hel uge for at forhindre et enkelt smittetilfælde. 
Kan det virkelig retfærdiggøre at tvinge millioner af mennesker til at gå med mundbind? Og kan det retfærdiggøre at tildele bøder til dem, der ikke retter ind?
Mundbindskravet er ineffektivt, uproportionelt, indført på et tvivlsomt grundlag og er et voldsomt indgreb i den personlige frihed. 
Tiden er inde til at afskaffe det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.