Internt budget afslører: Så meget koster coronapasset

Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Det digitale coronapas kommer til at koste skatteyderne 47,7 millioner kroner i udvikling og drift. Det viser et internt budget, som Indblik er kommet i besiddelse af.

Af Frank Ulrich, frank@indblik.net

Coronapasset og den dertilhørende massive teststrategi bliver en dyr fornøjelse for skatteborgerne. 

F.eks. har Indblik for nyligt kunne afdække, at regeringens teststrategi estimeres at koste mellem 50 og 100 millioner kroner om dagen.

Nu viser Digitaliseringsstyrelsens egne beregninger, at de samlede udgifter til at udvikle og drive coronapasset vurderes at løbe op i 47,7 millioner kroner.

0,8 millioner af dette beløb er påløbende renter frem til 2022.

Det viser interne notater fra Digitaliseringsstyrelsen, som Indblik er kommet i besiddelse af gennem aktindsigt.

Sådan er økonomien for coronapasset fordelt

Budgettet er baseret på et års udvikling og drift frem til maj 2022.

Hertil dækker kontraktsummen for systemet frem til lanceringen i maj 2021 17,3 millioner kroner, hvor 10,8 millioner går til udvikling af frontend og backend af systemet.

Dertil er der også afsat 2 millioner til sikkerhedstest, 1 million til juridisk bistand og yderligere 1 million til kommunikation.

Endeligt er der indlagt en risikopulje på 1,5 millioner kroner, som udgør 10 procent af de forventede projektudgifter. 

Dette beløb er afsat, fordi Digitaliseringsstyrelsen vurderer at tidsplanen er risikofyldt og økonomiestimaterne er forbundet med usikkerhed.  

Desuden er der afsat 4,4 millioner kroner til lønninger tilsvarende 15 årsværk for de første 4 måneder af coronapassets udvikling mellem februar og maj 2021.

Videreudviklingspuljen frem til 2022 koster 8 millioner, og dertil kommer også en vedligeholdelsespulje som koster 10,6 millioner kroner. 

Det beløb er afsat til videreudvikling af coronapasset ind i 2022, samt integration med løsninger fra andre EU-lande og evt. øvrige lande.

Dertil har Digitaliseringsstyrelsen afsat 6,6 millioner kroner til lønninger relateret til drift og vedligeholdelse frem til 2022. 

Det beløb svarer til 6 årsværk i et år, plus tillæg for støttefunktioner på 25 procent.

Du kan se Digitaliseringsstyrelsens fulde overslag over udgifterne til coronapasset herunder.

Det er værd at bemærke, at selvom det fra politisk hold lyder, at coronapasset skal udfases til august i år, så er der – som det fremgår herunder – planlagt drift af coronapasset langt ind i 2022.

Læs mere om det her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.