Kammeradvokaten tømmer konkursboet efter Britta Nielsen: Scorer millioner på hendes fupnumre

Foto: Phill Magakoe/AFP/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Statens advokatfirma, Kammeradvokaten, har gjort konkursboer til en guldrandet forretning. Det gælder også i forhold til et af Danmarkshistoriens største svindelnumre.
Af Lars Bjørknæs, redaktion@indblik.net 
Afdelingsleder Britta Nielsen bedrog Socialstyrelsen for omkring 121 millioner kroner, og det kostede hende en fængselsstraf på 6 år og 6 måneder. Hun nåede at bruge de fleste af de 121 millioner kroner selv, og da konkursboet efter hende blev gjort op, var der næsten ingen af skatteborgernes penge tilbage.
Alle de lige under 5 millioner kroner kroner, der kom ud af at sælge Britta Nielsens ejendomme og at beslaglægge hendes bankkonti, ser ud til at blive ædt af honoraret til konkursbehandleren: Kammeradvokaten, alias det private advokatfirma Poul Schmidt. Faktisk ser Kammeradvokatens regning ud til at komme til at passe meget godt til det beløb, der var tilbage i konkursboet.
Forhold der fremgår af aktindsigter, Indblik.net har opnået hos en række ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder i de fakturaer, som Kammeradvokaten har fremsendt. Her under i en såkaldt cirkulæreskrivelse, som advokaterne, anført af Boris Frederiksen kendt fra IT Factory-sagen, har udsendt i forbindelse med sagsbehandlingen.
Nærmer sig 2 millioner kroner i rene advokatsalærer
Størstedelen af de i alt 4.992.287,50 kroner i konkursboet efter Britta Nielsen, står på Kammeradvokatens klientkonto, som bruges til at adskille indbetalinger for eller til klienter. Penge der i høj grad synes at være kommet ind via salg af Britta Nielsens aktiver i Afrika, ligesom hendes villa i Danmark også udgør en væsentlig del af indtægterne.
Men som en cirkulæreskrivelse til Britta Nielsens kreditorer viser, har det langt fra været en simpel opgave for Kammeradvokatens folk at skabe sig et overblik over værdierne og efterfølgende få dem omsat i kontanter. 
Således fremgår det af cirkulæreskrivelsen udsendt tidligere på året, at Kammeradvokaten allerede i sommer, havde brugt 674 advokattimer på sagsbehandlingen.
En gennemgang foretaget af Indblik.net af opkrævninger, som Kammeradvokaten har udsendt i forbindelse med behandlingen af andre konkursboer viser, at advokaternes timesats typisk ligger på omkring 2.500 kroner. 
Fastholdes en timepris på dette niveau ved behandlingen af Britta Nielsens konkursbo betyder det, at alene advokaternes timepriser løber op i 1.685.000 kroner. 
Hertil kommer udgifter til eksempelvis Kammeradvokatens eget administrative personale, rejser til Sydafrika, konsulenter og bistand i forbindelse med salg af ejendomme i og udenfor Danmark.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.