Liberal Alliance

Dagpengeperioden skal halveres.
Foto: Liberal Alliance
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh melder klart ud.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Dagpengeperioden skal halveres, så danskerne fremover kun kan være på dagpenge i et år i stedet for to år.

Sådan lyder det fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, i et interview med Berlingske.

Ifølge LA-lederen vil en sådan reduktion af dagpengeperioden muliggøre to ting: dels vil flere danskere komme i arbejde, og dels vil det frigøre tæt ved 6,6 milliarder kroner, som kan bruges på skattelettelser i bunden.

– Det er ulykkeligt, at vi har de højeste skatter og et af de mest gavmilde ydelsessystemer i verden, og så er det alligevel mere system, debatten handler om. Hvis vi i stedet sikrer sunde incitamenter, så ved vi, det faktisk virker, og så slipper vi også for statslige systemer, der skal svinge pisken, siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil hele 22.000 danskere komme i arbejde, hvis dagpengeperioden halveres. Med andre ord er det et af de allermest effektive reformtiltag, som Vanopslagh her har fat i.

Det har selv den socialdemokratiske regering erkendt, og derfor indgår der også ændringer af dagpengesystemet i dagens reformudspil fra regeringen, nærmere bestemt den såkaldte dimmitendsats.

Læs mere om det her.

Alex Vanopslagh knytter i et Facebookopslag en vittig kommentar til netop regeringens udspil ift. dagpenge. Han mener nemlig, at regeringen har ladet sig inspirere af LA’s politik.

– Forslaget møder selvfølgelig kritik fra både regeringen og Venstre. Men det tager jeg ikke så tungt. Bare de lader sig inspirere, skriver han og fortsætter:

– Tidligere i valgperioden fremsatte vi forslag om at sænke dimittendsatsen. Regeringen sagde æh bæh buh, nej tak – men i dag foreslår de selv at sænke dagpenge for nyuddannede akademikere. Og i øvrigt forkorte deres dagpengeperiode.

Han tilføjer, at regeringen endda også har ladet sig inspirere af LA’s politik på området for modregningsregler for pensionister med dagens reformudspil.

– I morgen vil jeg tale for at afskaffe topskatten. Så må regeringen igen gerne sige nej tak – bare de selv kopierer politikken sidenhen, afrunder LA-lederen vittigt sit Facebookopslag.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.