Regeringen købte udrejsecenter til 13,5 millioner – men overnatning på stedet er ulovligt

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Det her viser jo igen, hvor grotesk den sag er”, lyder det.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Regeringens kontroversielle køb af det nu droppede udrejsecenter Holmegaard på Langeland har tidligere været meget omdiskuteret.

Det skyldes, at ejendommen blev købt ubesigtiget for skatteydernes penge og ifølge ejendomsmæglere til en alt for høj pris. Desuden blev det kritiseret, at beslutningen blev truffet uden et flertal i Folketinget.

Men nu afslører en købekontrakt nye kontroverser omkring købet af udrejsecenteret: Det blev nemlig købt i ”fortrolighed”, og det blev også købt uden, at det overhovedet var lovligt at overnatte på stedet.

Det kan Jyllands-Posten berette.

Formålet med købet var ellers netop, at ejendommen skulle bruges til at indkvartere afviste, dømte udlændinge, hvor hovedparten har såkaldt opholdspligt.

Opholdspligt indebærer ifølge Udlændingestyrelsen, at ”den pågældende udlænding skal være indkvarteret på udrejsecenteret og som udgangspunkt overnatte på centeret hver nat”.

Men i kontrakten mellem regeringen, som er repræsenteret ved Udlændingestyrelsen, og sælgeren, fremgår det tydeligt, at bygningen slet ikke må bruges til overnatning, da  der ikke er en tilstrækkelig brandsikkerhed på stedet.

Det har sælgeren ifølge kontrakten frem til den 30. juni til at få på plads med Langeland Kommune.

At regeringen købte udrejsecenteret med henblik på at udlændinge skulle overnatte der, uden at det overhovedet var muligt på købstidspunktet ”skriger til himlen”, mener udlændingeordfører Mads Fuglede (V).

– Det er bare ikke ordentlig omgang med skatteydernes penge. Og regeringen må da som det mindste tage sig tid til at sikre, at folk må overnatte i den bygning, når det er hele formålet. Det er jo helt skørt, siger Mads Fuglede til Jyllands-Posten.

Kritikken bliver delt af Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, som netop har indkaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om købet, for at stille yderligere spørgsmål til det hastværk som han mener, at den manglede overnatningstilladelse på grunden indikerer.

– Det her viser jo igen, hvor grotesk den sag er. Det er gået alt for stærkt, og man har slet ikke været forberedt.

Købt i fortrolighed

Derudover afslører kontrakten også, at grunden er købt i fortrolighed. Det vil sige, at alle oplysninger og informationer – både mundtligt og skriftligt – er ”strengt fortroligt frem til det tidspunkt, hvor køber offentliggør erhvervelse af ejendommen”.

I maj droppede regeringen planerne om at anvende ejendommen som udrejsecenter. Inden da kom det frem, at Udlændingemyndighederne købte ejendommen for hele 13,5 millioner kroner.

Dette til trods for at ejerne, som regeringen købte grunden af, selv kun havde givet 7 millioner kroner for stedet i år 2008.

Regeringen ejer stadig bygningerne og har ikke meldt ud hvad de i stedet skal bruges til.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Mattias Tesfaye.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.