Regeringen vil nu undersøge eget svigt i Afghanistan-krisen – men det bliver ikke den undersøgelse, som oppositionen har krævet

Foto: Georgi Licovski/EPA/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Oppositionens ønske om en ekstern og uvildig undersøgelse bliver ikke opfyldt.

Regeringen har nu nedsat en gruppe, som skal bidrage til evalueringen af forløbet omkring Danmarks exit fra Afghanistan.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag.

– Alle efterspørger et svar på, hvorfor Vesten og herunder også Danmarks exit fra Afghanistan blev så kaotisk, som det gjorde. Derfor har vi iværksat en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats.

– Vi får med denne gruppe af eksperter mulighed for, at myndighederne får vendt alle de sten, der skal vendes i denne situation, siger han.

Formålet med gruppen af eksperter, som Kofod betegner som “ekstremt velkvalificerede”, er at sikre, at et eksternt perspektiv på indsatsen vil indgå i myndighedernes evaluering.

– Det er myndighederne, der sidder med viden om, hvad de har gjort undervejs og kan lave en redegørelse og evaluering af det.

– Og så kan denne gruppe – med deres faglighed og indblik i det – spørge ind til ting og vende ting. Alle referencegruppens kommentarer vil blive afspejlet i myndighedernes kortlægning og evaluering, siger Jeppe Kofod.

Gruppen er sammensat af repræsentanter fra organisationer med konkrete erfaringer fra Afghanistan og eksperter med særlig viden på området.

I gruppen er blandt andre Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, og Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Samtidig tæller den også David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og Mona Kanwal Sheikh, som er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Oppositionen i Folketinget vil have, at en tidligere forsvarschef skal stå for en undersøgelse omkring forløbet af Danmarks exit fra Afghanistan.

Det vil ifølge Venstre gøre undersøgelsen ekstern og uvildig.

Det er der imidlertid ikke lagt op til med denne ekspertgruppe. Det er fortsat myndighederne selv, der står for undersøgelsen.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.