Sundhedsstyrelsen ændrer corona-anbefalinger

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

“Ønsker man at give hånd til en kollega, så kan man lige kigge på hinanden og høre, om begge er vaccineret, og så er det sådan set okay”, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der nu ændrer corona-anbefalinger.

Der er ikke længere en anbefaling om at holde en meters afstand i det offentlige rum.

Det skriver Sundhedsstyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.

I stedet skal man nu holde afstand, hvor det er muligt.

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen muligt på grund af den høje vaccinationsdækning i Danmark.

– Vi er nu et sted, hvor vi har god kontrol med smitten i samfundet, fordi der er så mange, der har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret.

– Derfor kan vi tilpasse forebyggelsesanbefalingerne, så man både kan opretholde en normal hverdag, samtidig med at vi holder fast i, at vi skal forebygge smitte, siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Tidligere har anbefalingen været, at man skulle holde mindst en meters afstand til andre i det offentlige rum og gerne to meters afstand, når det var muligt.

Til DR siger Helene Bilsted Probst, at det er okay at give et kram.

– Fordi størstedelen af den danske befolkning er vaccineret, så kan man godt give hånd, give kram og give kindkys til venner og familie. Ønsker man at give hånd til en kollega, så kan man lige kigge på hinanden og høre, om begge er vaccineret, og så er det sådan set okay.

Hun siger dog, at man ikke behøver at kramme alle, hvis man skal til en fest med 50 personer, man ikke normalt er sammen med.

Sundhedsstyrelsen anbefaler stadig, at man bliver hjemme, når man er smittet med coronavirus, eller hvis man har symptomer på sygdom.

– Der er jo stadig coronavirus i samfundet, så derfor skal vi fortsat være opmærksomme ved sygdom. Men gør vi det, så er der også mulighed for gradvis at nærme os den hverdag, som vi kender fra før covid-19, og som mange har savnet. Den hverdag skal vi mere tilbage til nu, siger Helene Bilsted Probst.

Sundhedsstyrelsen fastholder de seks generelle råd til smitteforebyggelse.

De lyder på, at man skal blive vaccineret, blive hjemme og blive testet, hvis man får symptomer, holde afstand, lufte ud og skabe gennemtræk, vaske hænder ofte eller bruge håndsprit, og at man skal gøre rent – særligt på overflader, som mange rører ved.

3.594.438 personer i Danmark er færdigvaccineret. Det svarer til 61,4 procent af befolkningen.

73,6 procent af befolkningen – altså mere end fire millioner personer – har påbegyndt deres vaccinationsforløb.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.