”Som jeg ser det, tjener vi alle tre parter bedst ved ikke at vaccinere raske børn”, lyder konklusionen i et opslag på det sociale medie LinkedIn fra professor Christine Stabell Benn.
Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk
For nyligt meddelte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til Børsen, at han gerne ser, at vi til vinter begynder at diskutere, om børn under 12 år også skal vaccineres mod coronavirus.
I kølvandet af denne udmelding har den kliniske professor på Syddansk Universitet og førende vaccineforsker Christine Stabell Benn, meddelt, at vi vil være tjent bedst ved ikke at vaccinere raske børn.
Via henvisninger til bl.a. egne studier nævner hun således seks forhold, som hun mener er essentielle at forholde sig til i debatten.
Indblik har oplistet disse seks forhold, som ifølge Christine Stabell Benn allesammen taler imod vaccination af raske børn.
Se listen under afstemningen.
Sikkerhed
Professoren nævner, at det på ingen måde kan udelukkes, at børn kan blive mere syge af at blive vaccineret.
– Der er tale om helt nye vacciner, som ikke har været testet grundigt. I det studie, der ledte til vaccination af 12-15-årige, var der 3-fold øget risiko for alvorlige bivirkninger blandt de vaccinerede (link). Vi ved intet om vaccinernes effekter ud over de første måneder. Bl.a. er det nu klart, at vacciner har uspecifikke effekter på immunforsvaret, men det er de nye vacciner ikke testet for (link).
Naturlig immunitet vs. vaccineimmunitet
– Alt tyder på, at man får en stærkere og bredere immunitet efter naturlig infektion end efter vaccination. Det kender vi fra andre infektioner, og det ser vi også for SARS-CoV2 (link; link). Vaccinerer vi børn, så får de ikke mulighed for at danne naturlig immunitet.
Tæmning af SARS-CoV2
– De fleste eksperter er enige om, at SARS-CoV2 bliver endemisk ligesom de øvrige Coronavira (link)
Hun nævner i den forbindelse, at den hurtigste måde at sikre transaktion på vil være, at vi, efter at have vaccineret de sårbare, lader virus cirkulere, således at man får den primære infektion i barndommen, hvor sygdommen er mild og derefter regelmæssigt boostes, så immuniteten vedligeholdes (link).
– På den måde får vi gjort SARS-COV2 til en børnesygdom snarere end en vaccinesygdom. (link)
Senfølger
Professoren belyser, at børn meget sjældent oplever senfølger af SARS-CoV2.
Herefter henvises der til en ny undersøgelse, der viser, at børn som havde symptomatisk COVID-19 viser lav risiko og god prognose – og det er vel og mærke kun 27 procent af de inficerede børn, der havde symptomatisk COVID-19. (link).
Mutationer
– Hvis man vil gøre noget for at forebygge mutationer, så skal man vaccinere ældre/sårbare i lavindkomstlande snarere end børn i højindkomstlande. På den måde redder man også liv med vaccinerne, skriver hun.
Økonomi
Professoren beskriver, hvordan vi vil kunne øge folkesundheden på andre områder, hvis vi sparede de penge, som det vil koste at vaccinere alle danskere måske en gang årligt. Hun foreslår, at vi i stedet investerer disse penge i vigtige ting som f.eks. børne/ældrepleje, livsstilssygdomme og mental sundhed.
Indblik har været i kontakt med Christine Stabell Benn. Hun oplyser, at hun ikke har tid til uddybende interview, men at vi gerne må videregive hendes pointer fra LinkedIn-opslaget.
