[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9865″ img_size=”1200×436″][vc_column_text]

Regeringens coronapolitik kvæler restaurationerne

Den dybt kritisable håndtering af corona efterlader restaurationsbranchen i en tilstand af uvished, påpeger Anastasia Løvgreen.
Af Anastasia Løvgreen, kok og medlem af Nye Borgerlige
Siden coronaens entré på den danske scene har regeringen og branchen været ude i en lang og dramatisk pasodoble, hvor regeringen har ført an. Branchen bliver derimod “ført” rundt i manegen af regeringen og deres djøfere. Hvis dansens tema skulle beskrives med et ord, ville det være: uvished.
Det er uvisheden om Mette Frederiksens tendens til uforudsete pressemøder om nye coronatiltag og nedlukninger med meget kort varsel. Uvisheden om kompensationspakker til branchen. Uvisheden om, hvornår hjælpepakkerne rent faktisk kan søges – altså vejen fra ord til handling. Uvisheden for branchens medarbejdere, herunder konsekvenser for deres privatliv.[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″ css=”.vc_custom_1601904604588{background-color: #ffffff !important;}”][vc_single_image image=”9867″ img_size=”300×300″][vc_column_text]Anastasia Løvgreen studerer Business Administration & Service Management på CBS, arbejder som kok og er aktiv i Nye Borgerlige København.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”2/3″][vc_column_text]Jovel, der er ’heldigvis’ kommet mere hjælp i form af nye kompensationspakker. Men husk: Førhen var der krav til erstatning gennem epidemilovens § 27. Som sneg sig ubemærket uden om mediernes søgelys, da et flertal uden om Nye Borgerlige ændrede i loven. Nu har virksomhederne ikke længere krav på erstatning. Det blev i stedet til kompensationspakker, som er et lille plaster på såret.
Et erhverv i krise
Selv om danskerne har gode intentioner om at støtte branchen, er mange skræmt fra vid og sans ved tanken om et restaurationsbesøg. Også selvom alle forbehold er taget, så en restaurant snart er et af de sikreste steder at opholde sig.
Dette er ikke sagt for at negligere alle andre erhverv, hvor livsværker ligeledes smuldrer mellem hænderne på folk. Men restaurationsbranchen er i en liga for sig selv.[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text][/vc_column_text][vc_column_text]Restaurationsbranchen er ikke bare underlagt en uendelig strøm af restriktioner, men selv kundegrundlaget er også forsvundet som dug for solen. Turisterne kommer ikke længere i nævneværdigt antal. Dem har mange i branchen levet af og givet gode gastronomiske oplevelser. De er nærmest væk nu.
Sundhedsmyndighederne indrømmer dertil, at der ikke er evidens for, at smitten sker på restauranter, nattelivet eller til sportsevents. Altså er de seneste tiltag baseret på mavefornemmelser.
Også en menneskelig pris  
Det er ikke bare skammeligt og en svinestreg af regeringen, men en kæmpe hån af de mennesker, som kæmper for deres lille virksomheds overlevelse, og som hver dag knokler alle sine vågne timer uden at tjene en krone til sig selv. Kun for at redde, hvad reddes kan, for at sikre medarbejderne og for at betale enhver sit.
Og hvad med dem, hvor det ikke lykkedes? Hvad med de mennesker, som mister sit livsværk, og ikke kan holde sammen på tingene længere? De oplever situationer, der ofte leder videre til skilsmisser, alkoholisme og dårlige barndomme. Det frygter jeg for mange familier, og jeg ved ikke, om Mette Frederiksen har med i sine beregninger og såkaldte mavefornemmelser.
Således er regeringens manglende værn om danske virksomheder på flere måder en skændsel. Vi bliver nødt til at stille os kritiske til den i manges øjne heltemodige statsminister Mette Frederiksen. Hendes håndtering fører os ud i fatale senfølger, og det gælder både erhvervsmæssigt og i sidste ende menneskeligt. Jeg vil ikke finde mig i det mere. Vil du?[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4583″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5260″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8617″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]